Ørslevkloster IF - Vi skaber rammerne, du skaber oplevelserne!
 

Målaktier

ØK er ikke gået på børsen.

Men du har nu muligheden for at købe målaktier

- til en yderst favorabel pris

- uden risiko.

 

 

I 2007 kunne ØK fejre et stolt 100 års jubilæum. Så længe har klubben været en aktiv del af vort lokalsamfund og bidraget med gode oplevelser for store og små. Mange idrætsgrene er kommet til siden dengang i 1907, og mange ting er ændret i det omgivende samfund.

Men det rokker ikke ved det faktum, at foreningslivet stadig er en vigtig del af dagligdagen for langt de fleste af os fra vugge til krukke. Faktisk er muligheden for at dyrke sport vigtigere end nogensinde set i lyset af den stillesiddende tilværelse, vi fører. Her i ØK drager vi alle nytte og gavn af en bredspektret forening med noget for enhver smag. At det er sjovere og mere attraktivt at bo et sted, hvor der sker noget, kan vi vist alle blive enige om.

ØK drives stadig i den oprindelige ånd, hvor det frivillige arbejde er grundlaget for eksistensen og aktivitetsniveauet. Og trods kommunale tilskud og gode, solide, trofaste og loyale sponsorer fortrinsvis fra lokalområdet, skal der midler til at skabe rammerne og indholdet i foreningen. Derfor håber vi, at du som er aktiv, du som har været aktiv, du som er forældre, bedstefar/bedstemor eller blot bor i området vil støtte dette initiativ og købe en eller flere målaktier.

Hilsen

fodboldudvalget i ØK IF

Spilleregler:

Køb en målaktie for at støtte ØK
vinde præmier

Det er nemt

- Du noterer antal ønskede målaktier (ingen loft) på vedlagte blanket. Prisen er 2,- kr./mål for hver målaktie.

- Blanketten postes i vedlagte frankerede svarkuvert eller afleveres i ØKs postkasse inden 01.01.10. Du modtager herefter et aktiebevis.

- Udtrækning af gaver (månedligt og ved slutningen af sæsonen) offentliggøres på ØKs hjemmeside. Evt. gaver leveres til døren.

- Du modtager ved udgangen af sæsonen et girokort på skyldigt beløb.

- Max. beløbet er 75,- kr. pr. aktie.

Eksempel:

Har ØKs 1. hold scoret 20 mål i sæsonen, og du har tegnet én målaktie, så vil du modtage et girokort på 2,- kr. x 20 x 1 = 40,- kr. i juli 2010.

Du vil aldrig skulle betale mere end det max. fastsatte beløb på 75,- kr. pr. målaktie, uanset hvor mange mål 1. holdet scorer.


Præmier
En lang række personer har været yderst heldige og har vundet nogle rigtig flotte præmier. Næste udtrækning sker d. 20. juni, så du kan nå at købe målaktier inden!
Lav din egen hjemmeside med mono.net
Copyright: Ørslevkloster IF - Hejlskovvej 24, 7840 Højslev